Growing Up With DIS-Students: Sessie Holm-Hemmingsen

217077_10150578882210441_306971_n
Sessie (tv) sammen med familiens hund, samt sin 3. søster Adrienne Penaloza. Adrienne har besøgt Danmark siden, hun var DIS-studerende, og Sessie har også besøgt Adrienne i New York. Nu er Adrienne flyttet til Danmark for en periode af 1 år, og de bor igen sammen. Denne gang i en lejlighed i København sammen med Sessies bedste veninde.

Den næste værtssøskende, vi skal møde, er Sessie Holm-Hemmingsen på 21 år. Hun er fra Klampenborg og fortæller i dette interview levende om livet med 11 DIS-studerende. 11 piger, som alle er blevet hendes søstre, som hun selv siger. 

“Jeg fik min første storesøster som 15-årig. Normalt er det jo storesøsteren, som kommer til familien først, men ikke her.
Det var den 22. august, dagen før min 16-års fødseldag, at vi skulle hente vores nye amerikanske familiemedlem. Det var en mærkelig følelse at skulle køre hjem sammen fra lufthavnen, velvidende om, at den fremmede pige, som sad ved siden af mig på bagsædet, skulle flytte ind hos os og være med til min fødselsdag dagen efter!
Fælles for alle vores DIS-studerende gik der typisk ikke så længe, fra jeg introducerede mine danske veninder til min amerikanske veninde, til at de kunne sidde og snakke om, hvordan det så var at være havnet i lille bitte Danmark. Nysgerrigheden fra mine venner gjorde, at sproget ikke var en hindring”, fortæller Sessie om det første møde med de nye studerende.

“Det er nok naturligt, at mennesker er lidt bange for det fremmede. I særdeleshed at skulle lukke en fremmed helt ind på familiens eneste badeværelse hver morgen kl. 07:30, når resten af familien står i underbukser og børster tænder. Ikke desto mindre er det en realitet, når man siger ja tak til at være værtsfamilie. Turen hjem fra lufthavnen med en ny studerende har vi nu taget for 11. gang”, siger Sessie.

56447_491981074873_3284556_o
Sessie sammen med Cara Burghardt (tv), familiens første studerende, som gjorde et stort indtryk på dem alle. Cara fejrede nytår med familien i 2013, og Sessie har også siden besøgt Cara i Chicago. Her er de to piger en tur i Tivoli.

“Det var altså ikke SÅ mærkeligt at skulle dele badeværelse med en fremmed, når alt kom til alt. Mine to ældre brødre flyttede ud, lige før vi fik den første studerende, og det gjorde et stort indtryk på mig pludseligt at skulle være enebarn. Det varede dog ikke længe, før jeg så muligheder i ikke længere at have ældre brødre, men en ældre søster. En storesøster havde jeg vist altid ønsket mig. Fælles tøjskabe, dele sine yndlings-popsange, neglelak og sjove historier var pludselig virkeligt. Det hele foregik på engelsk, fra vores snøvlede morgensamtaler om dagens kedelige undervisningstimer og til de helt dybe samtaler ved middagsbordet om amerikansk politik, det arabiske forår og det danske velfærdssamfund”, siger Sessie.

“Overgangen fra at tale dansk til at tale engelsk i hjemmet kom overraskende hurtigt og let. Jeg har i alle mine teenage-år været glad for amerikanske tv-serier og fascineret af den amerikanske kultur. En fascination som måske først virkelig tog til efter vores første DIS-studerende. Muligheden for at kunne øve sine engelskkundskaber var aldrig et irritationsmoment, men snarere en måde hvorpå jeg lettere kunne se Friends, Gossi Girl og senere True Detective, helt uden at tænke over, at der ikke var undertekster på, eller at de talte om særlige Thanksgiving-traditioner, som jeg nu kendte en masse til”, siger Sessie.

FullSizeRender (3)
Sessie sammen med sin DIS-søster Anna Celander på Strøget i København. Familiens første studerende, Cara, er senere blevet meget nære veninder med Anna hjemme i USA – noget som varmer Sessie meget, da hun nu har to DIS-søstre, der kender hinanden.

“At jeg ikke skulle tænke over underteksterne på min favorit-tv-serie var dog bare begyndelsen, for efterfølgende betød det, at jeg til min 3.G eksamen i Engelsk A mundtligt ikke var spor nervøs for at trække et svært emne som Shakespeare. De amerikanske studerende betød, at mine engelsk-timer blev en leg, hvor jeg elskede at deltage og afprøve mine nylærte gloser. Den amerikanske accent har sat sig fast, og jeg kommer nok aldrig af med hverken den eller min kærlighed til at tale sproget. Begge dele skylder jeg mine amerikanske søstre en tak for”, siger Sessie.

“Jeg kan ikke nævne tre oplevelser som værende de bedste, for vi har haft 11 studerende. Det var uden tvivl en fantastisk oplevelse at se mange af de studerende for 2. gang, at dele min brors bryllup med én af pigerne og at Skype med to af vores tidligere studerende, som efter de har boet hos min familie, med to års mellemrum, er blevet bedste veninder og derfor ringede mig op samtidig fra Chicago”, siger Sessie.

“Det bedste ved at være værtssøster er, at man får lov til at være ”ambassadør” for Danmark. At man får lov til at medvirke til at en person, som typisk intet kender til vores lille land, rejser herfra 4-5 måneder senere og har lyst til at komme tilbage snarest muligt. Det er en helt unik chance for at give ud af viden om gode spisesteder, smukke gåruter, dansk kultur og andre finurligheder. Flere af vores studerende har været tilbage på visit og endnu flere har et brændende ønske herom. Jeg har selv været en tur rundt i USA for at besøge fem af pigerne og deres taknemmelige familier, som tog i mod mig og min bedste veninde, for at være ”ambassadører” for deres område”, fortæller Sessie.

10426790_10202137956912537_7490488324686515241_n
Sessies mor, DIS-søster Sibia Sarangan, og Sessie selv. Sessie har besøgt Sibias familie i New York. Sibia selv var ude at rejse, så Sessie spiste brunch med hendes mor og mormor, som var taknemmelige over, at familien i Danmark havde taget sig af Sibia. Sessie har planer om at tage med til Indien sammen med Sibia, hvor Sibias mors familie er fra.

“Jeg har et stort ønske om, at jeg en dag kan samle alle 11 søstre, som hver i sær har været med til at forme mig som menneske, og som har givet mig utallige nye perspektiver på verden og gode opskrifter med peanutbutter.
Derudover er der ingen tvivl om, at USA står aller øverst, når jeg skal søge om udvekslingsplads for et halvt eller helt år med amerikansk og international jura”, afslutter Sessie.

Birgitte, Sessies mor tilføjer:

“Vi har haft 11 helt fantastiske og meget forskellige unge kvinder – af praktiske grunde har vi kun haft piger – og vi har lært om anderledes madvaner og behov, forventninger, traditioner, trosretninger og ikke mindst måder at gribe livet an på. Vi synes, verden bliver et bedre sted, når vi giver til hinanden. Det har vores børn fået med. Og for Sessie tillige, at hun som teenager fik engelsk som andet modersmål. Vores børn er alle utroligt internationalt orienteret – også job- og studiemæssigt.

Vores største ønske er få mulighed for at invitere alle hertil på én gang – at samle hele familien. Vi har kontakt med alle pigerne”, siger Birgitte.

52411_10150093720579874_3351500_o
Cara (tv) og Sessie (th) lige inden Sessie skulle til sit første “prom” på gymnasiet.

Tak til både Sessie og Birgit for at give os et indblik i, hvordan livet har været sammen med DIS-studerende.

Skriv et svar