8 idéer til udendørsaktiviteter sammen med din studerende

#1. Den klassiske

Besøg Dyrehaven, gå en tur og nyd naturen og den flotte udsigt over vandet fra Eremitageslottet.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside. 

Homestay (3)

#2. Den musikalske

Tivoli åbnede op for sommersæsonen den 1. april. I aften (10. april) skydes den første Fredagsrock i gang med en åbningsfest. Nyd at foråret er på vej, og lyt til Outlandish og Ukendt Kunster.

Læs mere på Tivolis hjemmeside. 

Kashmir__Koncert_p__726893a

#3. Den kulturelle

Louisiana-museet i Humlebæk er skønt, når vejret er godt. Gå i caféen og tag en forfriskning med ud på terrassen og nyd udsigten over Øresund. Både park og terrasse er et besøg værd i sig selv, når foråret blomstrer.

Læs mere på Louisianas hjemmeside. 

Louisiana_Museum

#4. Den nye

Hvis du elsker summen af byen, god mad og drikke, så er Kødbyens nye madmarked helt sikkert et besøg værd. Markedet har friske råvarer, som du kan købe med hjem. Vil du slippe for madlavningen, kan du i stedet sætte dig tilrette ved langbordene og vælge den mad, du har lyst til at spise blandt de mange madboder.

Læs mere på Kødbyens Mad og Kødmarkeds Facebookside.

koedbyen-madmarked-9

#5. Den seje

Københavns Brandvæsen holder i løbet af foråret ”Åben Brandstation” på flere af deres brandstationer i København. I morgen lørdag (11. april) kan du besøge Østerbro Brandstation fra kl. 10-12. Du kan se både demonstrationsøvelser og fremvisning af køretøjer.

http://www.brand.kk.dk/Aktuelt/Arrangementer/Aabent%20hus.aspx

 opvisningMedBoern1430px

#6. Den flotte

Kør en time sydpå og oplev Møns Klint. DIS-studerende, som har været på Møns Klint, fortæller alle sammen, at det er en oplevelse, de aldrig vil glemme. I deres øjne er køreturen ikke lang, da de ofte er vant til lange distancer hjemme i USA.

Læs mere her.

 Møns KLint_Elyse_sp15

#7. Den historiske

Besøg et af Sjællands mange smukke slotte. Listen er lang – besøg for eksempel Frederiksborg Slot i Hillerød, Kronborg Slot i Helsingør, Dragsholm Slot ved Havnsø eller Gavnø Slot ved Næstved. Rosenborg Slot i centrum af København er også en oplagt mulighed sammen med en is i Kongens Have.

http://www.visitdenmark.dk

DSC_0581

#8. Den aktive

Spænd cykelhjelmen og kør ud i naturen! Få frisk vind i håret og kør mod nord, syd, øst eller vest. Lige meget, om cykelturen er lang eller kort, vil foråret føles lidt tættere på.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

God weekend!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.