Lise Nielsen og hendes familie har været Besøgsfamilie for deres første DIS-studerende i efteråret 2015. Lise har sendt os sine refleksioner over semestret som Besøgsfamilie. Et semester, der har budt på nye og anderledes oplevelser for familien i Nivå.
“Vi er nu ved at være ved vejs ende i vores første semester som besøgsfamilie. Vi havde ikke de store forventninger til programmet, men ville gerne dele vores danske liv til den studerende, som nu måtte have interesse i at besøge os.
Vi har i godt fire måneder været besøgsfamilie for Zach fra Kansas University. Zach deler minsandten vores interesser, og vi har haft nogle rigtig hyggelige timer sammen. Det skulle dog vise sig, at én af de interesser eller aktiviteter, som vi har fået mest ud af at lave sammen, var noget, som min familie og jeg slet ikke havde forestillet os.
Det begyndte med en snak over et stykke stegt flæsk med persillesovs hjemme i Nivå. Vi snakkede løst om fast om traditioner og kom ind på juleaften. Min mand og jeg snakkede om julen, og hvordan vi danskere stort set kun tænker på kirke og tro juleaften, hvorefter Zach pludselig afbryder og fortæller, at han da selv går i kirke hver søndag! Jeg skal lige love for, at min mand og jeg tabte mælet et øjeblik, for det ligger jo temmelig langt fra en danskers hverdag. Kirke hver søndag? Og så fortalte Zach ellers videre om, hvordan han hjemme i USA går i bibel-gruppe hver eneste uge og dagligt taler med Gud. En verden, som min mand og jeg slet ikke kender til. Det var derfor heller ikke tilfældigt, at den første aktivitet som Zach inviterede os med til, var at gå med ham i kirke.
Halleluja i Hillsong
Det viste sig, at vi skulle få en munter søndag i Hillsong kirke, som holder til i Bremen Teater i København. Vores store søn på 8 år kan stadig ikke helt forstå, hvordan det kan være en kirke, for der var jo vildt gang i den. Og sikke en øjenåbner for en dansk familie i forhold til, hvad en kirke også kan være for noget. Det var for fuld musik, sang, prædiken (på engelsk med oversættelse til dansk) og sørme, om der ikke også var et helt hold børnepassere, som underholdte alle børn, imens forældrene var til gudstjeneste. Sjældent har jeg oplevet så megen energi i en kirke, og børnene – ja de ville slet ikke hjem igen.
Zach fik vores øjne op for mange ting den eftermiddag. Han viste os sin tro, hans andet hjem og en side af sit liv, som for ham er en interesse på højde, hvis ikke større, med alt muligt andet. Det var modigt af ham at tage os med. Det tror jeg også er gået op for ham senere hen, idet han har fulgt vores danske liv tæt på. Og hvordan vi aldrig snakker om eller med Gud (i hvert fald ikke, hvad vi indrømmer). Jeg er overrasket over den tillid, som Zach på så kort tid har udvist os, men også over hans fuldkomne accept af vores forskellighed (om end vi da gerne havde bedt en bordbøn for hans skyld).
Det er gået op for os som besøgsfamilie, at det i virkeligheden ikke kun handler om, hvad vi som danskere kan dele med en studerende, men i høj grad også om, hvad den studerende kan dele med os. Vi har givet til hinanden, lært om hinanden og fået helt nye perspektiver med i bagagen. Vi kommer nok ikke i kirke igen. Men vi er glade for, at vi har set en side af livet, som vi ellers ikke ville have oplevet.
Tak, Zach.”
Tak til Lise Nielsen for at dele sine oplevelser som Besøgsfamilie med os. Har du selv lyst til at blive Besøgsfamilie? Så skriv dig op her: dis-kbh.dk/besogsfamilie