Zenia Enggaard Hansen er 18 år og bor med sin familie i Roskilde. De har lige nu deres studerende nummer 20 boende og har også en besøgsstuderende. Zenia var tre år, da familien for første gang inviterede en DIS-studerende indenfor. Zenia fortæller herunder lidt om sit liv som værtssøster, og hvad det har betydet for hende.
- Kan du nævne én af dine bedste oplevelser med nogle af jeres studerende?
Da jeg var ca. 5-6 år syntes jeg, at det var sjovt at blive kildet, især af amerikanerne fordi de grinte ligeså meget som mig, når de kildede mig. Senere er det gået op for mig, at jeg har råbt ”Kill me, kill me!”, når jeg ville kildes, fordi ”tickle” var meget svært at huske og ”kild” lød som noget, de også havde på engelsk.
- Hvordan var det at vænne sig til at tale engelsk derhjemme?
Da jeg er vokset op med det, kan jeg ikke huske, at jeg har skullet vænne mig til det. Jeg var meget genert i starten, når vi fik en ny studerende, men så snart alle andre snakkede engelsk, prøvede jeg bare at følge med. Jeg ville rigtig gerne lege med de studerende, så jeg blev jo nødt til at tage kontakt. Det måtte i høj grad ske via kropssprog og de få ting, jeg kunne sige på engelsk. Mine forældre har også altid været gode til at forberede både mine brødre og jeg på, at der kom en studerende. De læste altid beskrivelsen og brevet fra den studerende højt for os.
- Hvordan er det at have venner med hjem, når I skal tale engelsk med jeres DIS-studerende?
De fleste af mine venner har altid syntes, at det var sejt, at der var en ”ægte amerikaner”, som boede hos os. Især efter jeg startede i gymnasiet på en linje med engelsk på A-niveau, har mine venner fra klassen selv spurgt, om de måtte møde de studerende og har uden opfordring snakket engelsk stort set hele tiden, når de har været hjemme hos mig. Flere af dem har sagt efterfølgende, at de syntes, at det var fedt at snakke med én, som ikke bare slår over til dansk, når der er noget, de ikke forstår eller er i tvivl om. Derudover har i hvert fald to af mine venner sagt, at det har gjort dem mindre nervøse over at skulle snakke med folk, som har engelsk som 1. sprog, da ”de jo ikke griner af én, når man laver fejl”, og at de nok skal forstå, hvad man siger, selvom man laver fejl.
- Hvad har været det bedste ved, at din familie har haft DIS-studerende boende?
- At engelsk falder mig så nemt
- At jeg har så mange fantastiske kontakter ude i verden
- At de mange forskellige baggrunde og holdninger, som de studerende kommer fra/med, har gjort mig meget åben og forstående over for forskelligheder i kulturer.
- Hvad er det bedste ved at være værtssøster/bror?
- At møde nye mennesker, med endnu et unikt syn på verden.
- Man kommer også til at reflektere meget over sin egen kultur og væremåde, når man igennem mange år har skullet forklare danskernes adfærd, f.eks. mht. manerer og næstekærlighed. Jeg føler at ved hele tiden at have taget et skridt tilbage og set på min egen kulturs væremåde sammenlignet med f.eks. den amerikanske, har jeg fået et mere nuanceret syn på kulturer.
- Basically, har det at have været værtssøster gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg er sikker på at den eventyrlyst, altså lysten til at komme ud og opleve verden på egen hånd, bl.a. kommer fra at have vokset op med DIS-studerende.
- Har du stadig kontakt med nogle af de studerende?
Ja, vi har kontakt til de fleste, hvis ikke alle sammen. Jeg i gang med at planlægge en roadtrip i USA med én af mine amerikanske veninder (ikke en tidligere studerende).Vi planlægger en rute, hvor vi kan komme rundt kun ved at bo hos folk, vi kender. Jeg planlægger at spørge alle de studerende, vi har haft gennem årene, om de har en sofa, vi kan sove på.
- Kunne du selv tænke dig at komme på udveksling i USA en dag?
Jeg var ved at tage af sted før gymnasiet, men jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det. Jeg besluttede, at jeg hellere ville have ekstra tid efter gymnasiet til at rejse end at bruge et år inden gymnasiet på kun at være ét sted. Jeg har dog tænkt mig at tage minimum ét semester i USA, når jeg går på universitetet.
- Kan du mærke i engelsktimerne, at du har en fordel i forhold til dine klassekammerater?
Siden 7. klasse har jeg kun fået to 10-taller i engelsk – resten har været 12-taller. Engelskniveauet i min klasse er dog ret højt, og det, der virker til at trække mig op, er, at jeg næsten ikke har nogen accent på mit engelsk. Det giver bare utroligt meget at have haft studerende. Især ”fluency” er noget, som der bliver lagt rigtig meget vægt på i engelsk, og det får man kun ved at have snakket en masse engelsk, hvilket har været uundgåeligt hjemme hos mig.
Zenias mor tilføjer, at det ikke kun er Zenia, der har haft stor glæde af de amerikanske studerende.
”Vores 3 børn har gennem deres “amerikanske søskende” lært at være med til at åbne deres hjem og hverdag for andre unge, som er nysgerrige efter at lære om danske forhold. Ved at være med til at svare på de mange spørgsmål, de studerende har haft, er børnene blevet mere bevidste om deres danske baggrund, og den måde vi lever på. De har derudover lært flydende i engelsk i en tidlig alder og et netværk i USA ikke mindst,” siger Kirsten Enggaard.
Mange tak til Zenia og hendes mor Kirsten for at åbne sit hjem op for DIS-studerende og for at svare på vores spørgsmål. Vi håber, du får en fantastisk roadtrip, Zenia!