Værtsstuderende deler erfaringer igennem en bog

Lise og Morten har sammen med deres to børn Klara og Olivia været værtsfamilie 14 gange. Da de for anden gang havde en DIS-studerende boende, foreslog deres studerende, at hun kunne lave en bog, som kunne gives videre fra til familiens næste studerende. På den måde kunne familiens studerende give gode råd videre til hinanden, og det er siden blevet rart for familiens studerende at høre fra andre, hvordan deres oplevelse hos familien og i Danmark har været.

”Vores studerende skriver gode råd og fif til hinanden. Det kan være alt fra, hvad der er værd at se, hvordan man let kommer rundt i byen, og sågar også om, at de skal huske at bruge tid sammen med os, da tiden flyver af sted. De skriver også, at de skal give værtsfar Morten igen, når hans humor bliver lidt tør,” fortæller Lise.

billede lise biering
Familien bor på Amager i et dobbelthus sammen med farfar og farmor. Her ses de sammen med familiens sidste studerende, Dahiana

”Selvom de studerende ikke nødvendigvis bruger de gode fif, så tror jeg, at de bruger den til at få en fornemmelse af, at det er en god familie, de er kommet til. Det er med til at skabe noget tryghed, når de lige er ankommet og alting stadig er nyt og fremmed for dem. Derudover kan de studerende give nogle anderledes tips videre, end vi selv kan” siger Lise.

Familien kan da også kun anbefale andre værtsfamilier at anskaffe sig en lignende bog.

”Jeg synes helt sikkert, at det er en god idé for andre værtsfamilier. En god idé er at huske de studerende på at læse i den og også få skrevet i den i løbet af semestret, og inden de rejser. Det er også rart for os som familie at kunne læse i den og mærke, at de studerende har haft det godt hos os,” fortæller Lise.

One thought

  1. Kære DIS

    Jeg er i tvivl om jeg er på listen til at modtage en studerende. Det jo lige om hjørnet. Mit navn Helle kristensen Færgevej 11 3600 Frederikssund Tlf 21839919 Mail: kristensenhelle4@gmail.com

    man. 31. jul. 2017 kl. 13.04 skrev DIS i Danmark :

    > disstudyabroad posted: “Lise og Morten har sammen med deres to børn Klara > og Olivia været værtsfamilie 14 gange. Da de for anden gang havde en > DIS-studerende boende, foreslog deres studerende, at hun kunne lave en bog, > som kunne gives videre fra til familiens næste studerende. P” >

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.