Opskrift: Lav din egen græskartærte til Thanksgiving

opskrift på amerikansk græskartærte

Græskartærte, på engelsk kaldet Pumpkin Pie, er en traditionel spise ved højtiden Thanksgiving. Vil du forkæle din studerende (eller dig selv) med en lækker efterårskage, så er græskartærten oplagt!

Ingredienser

  • 2 store æg
  • 1 æggeblomme
  • 100 g brun farin
  • 65 g sukker
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk knust ingefær
  • ¼ tsk revet muskatnød
  • ¼ tsk knuste nelliker
  • 1/8 tsk kardemomme
  • ½ tsk citronsaft
  • 30 g sirup
  • 500 g græskarpuré (svarer til ca. 1 stort græskar eller to mindre)
  • 375 ml evaporeret mælk (indkogt mælk)
  • Tærtedej. Lav her din yndlings (du kan også snyde og købe en færdiglavet i dit lokale supermarked)

Fremgangsmåde

  1. Skær græskaet over og fjern kernerne med en ske. Efterfølgende placeres græskardelene på en bageplade med lidt smør i midten. Ønsker du ekstra smag, kan du også pensle græskaet med lidt sirup. Bag i ovnen ved 180 grader i ca. en time, eller indtil du kan stikke en gaffel i. Lad græskaet køle ned, fjern derefter skallen og purér.
  2. Forvarm ovenen på 220 grader.
  3. Lav dejen og put den i en tærtefad med smurte sider.
  4. Pisk æggene sammen med alle krydderierne, salt og citronskal.
  5. Tilføj den evaporerede mælk.
  6. Tilføj græskapuréen.
  7. Kom fyldet i tærtedejen og bag ved 220 grader i 15 minutter.
  8. Skru temperaturen ned til 180 og bag i yderligere 45-55 minutter. Tærten er færdig, når du kan stikke en gaffel i den, og der ikke sidder noget dej på den.
  9. Server tærten kold med enten creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til.

›› Læs mere om, hvordan man fejrer Thanksgiving

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.