Bibi og Per har, sammen med deres 3 sønner, været værter for hele 9 DIS-studerende over en periode på 8 år. I år har de valgt at sige tak for nu, og i den forbindelse har de skrevet en fantastisk lille beretning om, hvad det har betydet for dem at være værtsfamilie:
”Det har været en meget stor oplevelse og blev for os en livsstil i de år, hvor det stod på. I det daglige gav det et kæmpe løft til vores familiesamvær – særligt den daglige aftensmad. Teenagedrenge har ikke nødvendigvis et stort behov for at sidde i timevis og tale over maden, men med et amerikansk pust var der lige pludselig meget at tale om. Det var berigende at høre de studerende fortælle om deres liv og om forskelle og ligheder mellem vores måder at leve på. Det var også superinteressant at høre, hvordan de opfattede danskerne og Danmark. Tryghed og hygge er nok det indtryk, de fleste har fået af vores land.
Det match, som DIS stod for, mellem os som familie og de enkelte studerende fungerede rigtig fint for os. Det var absolut forskellige unge mennesker, der boede hos os. Socialt spændte de fra en søn af en succesfuld advokat i New York til en ung mønsterbryder, som kom fra ghettoen i Los Angeles – og alt muligt derimellem. Der var også himmelvid forskel på de personlige karakteristika. En af vores studerende var meget genert og indadvendt (en af dem vi har bedst kontakt med nu), en anden var udøvende musiker, vant til at spille i et symfoniorkester, impulsiv og sjov. En tredje var aktivt medlem af LGBTQ+-miljøet og virkelig festlig.
Der har da været udfordringer undervejs – selvfølgelig – man bliver jo familie, det er hverdag og alt er ikke lutter lagkage. Har der været behov for hjælp udefra, har DIS altid været der.
Vi har haft store øjeblikke med mange af vores studerende. Under deres ophold, hvor vi havde dem med til kæmpe familiefester, og de fik indblik i alle vores skøre traditioner med taler og alenlange middage, højskolesangbogen og Lanciersdans blandt meget andet. Og når vi i hverdagen trænede sammen, mødtes med deres venner, spiste Thanksgiving dinner, som de møjsommeligt tilberedte med opskrifter hjemmefra. Eller bare fik en sludder om alt mellem himmel og jord. Så TV sammen.
Og også efter udvekslingen var slut. Da vores hornspiller dimitterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (hun fik en dansk kæreste og flyttede hertil nogle år), eller da vores mønsterbryder valgte at overraske os med et besøg sammen med sin kæreste og deres to sønner (hun havde taget en af vores sønner i ed), eller forleden – da vi modtog en postbåret invitation til bryllup i Pennsylvania om ½ år. Festen varer i 3 dage. Eller da en af vores mandlige studerende kom forbi med sine forældre og søster, som var på vej til OL, hvor hun skulle løbe.
Det er minder, vi har med os for livet. Vores drenge har fået stor indsigt i, hvordan det er at bo sammen med et menneske, som har en helt anden baggrund. At tale engelsk hver dag om helt dagligdags ting giver et endnu mere indgående kendskab til sproget.
Har I husrum og hjerterum og et nogenlunde regelmæssigt liv med mennesker i huset til dagligt, så åbn jeres hjem for en DIS-studerende. Det er værdifuldt og gensidigt givende selskab!”
Tusind tak, Bibi og Per, for jeres enestående indsats! Har du lyst til at kaste dig ud i spændende oplevelser og givende samtaler, kan du stadig nå at tilmelde dig som vært til efteråret. Måske ender du også med at blive inviteret til bryllup i USA en skønne dag