Sådan fejrer man Thanksgiving

I USA er Thanksgiving den ultimative efterårsfejring, og det er den perfekte anledning til at lægge den travle hverdag til side og i stedet fokusere familie og venner.

Du har med garanti set forskellige versioner af Thanksgiving på film og TV, men hvordan fungerer Thanksgiving i virkeligheden? Læs med her, så hjælper vi dig på rette vej.

Spoiler: Kalkunen skal altså spises, ikke sættes på hovedet, som Monica gør det i VENNER.

studerende fejrer thanksgiving

Lidt vigtig baggrundsinformation

  • Hvornår er det Thanksgiving?
    Thanksgiving falder altid på den fjerde torsdag i november. Det betyder, at det i år er torsdag den 22. november. Hvis du selv afholder Thanksgiving, behøver det dog ikke at være præcist den dag. Thanksgiving er en følelse mere end ét specifikt tidspunkt, så hvis det passer dig bedre med en lørdag, så er det helt fint.
  • Hvem deltager normalt?
    Thanksgiving er for alle! De fleste fejrer den med sin familie, men der er også mange, som fejrer den med venner eller kollegaer. Bare dine gæsters selskab gør dig glad, så er du på rette vej.
  • Skal værten sørge for al maden?
    Nej, det er bestemt ikke nødvendigt! Du kan sagtens bede dine gæster om at tage noget med til et samskudsgilde.

SÅ er det på plads. Lad os komme i gang!

1. Kalkunen betyder alt

Kalkunen spiller hovedrollen, når det kommer til Thanksgiving-menuen. Tag dig derfor rigelig tid til at forberede den. En kalkun skal have mange timer i ovnen, men pas på at den ikke bliver for tør. Og så anbefales det at servere den med rigeligt sovs! Kalkunen er dog langt fra det lækreste på bordet til Thanksgiving…

kalkun til Thanksgiving

2. Tilbehøret som alle elsker

Ovnbagt sød kartoffelmos (sweet potato casserole), grønne bønner, rosenkål, brun sovs og tranebær. Tilbehøret er en stor del af middagen til Thanksgiving. Men skal der skumfiduser ovenpå de søde kartofler? Hvert år er der en heftig debat om, hvorvidt skumfiduserne er en del af måltidet eller ej, og det vidner om, at Thanksgiving-middagen kan være meget forskellig i familierne. Det kan være, at du ikke kan finde alle ingredienserne her i Danmark, men det gør ikke noget. Bare gør noget særligt ud af maden, så er alle glade!

Det rette tilbehør til Thanksgiving

3. Se amerikansk fodbold, mens du venter på maden

Amerikansk fodbold er efterhånden blevet en lige så vigtig del af Thanksgiving som middagen. Derfor sætter mange amerikanere sig foran tv’et og følger dagens kamp, mens de venter på, at maden bliver færdig. Nogle ønsker også selv at være lidt aktive, inden de kaster sig over maden. Så grib en bold og spil lidt i baghaven eller løb en tur. Mange amerikanske byer afholder Turkey Trots, der er 5 km-løb, hvor folk kan bevæge sig lidt inden det store festmåltid.

Hygge med familien

4. Der skal være plads til dessert

Det er en stor fejl at spise så meget, at du ikke har plads til dessert! Typisk disker amerikanere op med et stort udvalg af pies ved denne højtid, og vi anbefaler, at I prøver kræfter med dem. Pecannøddetærte (Pecan Pie), græskartærte (Pumkpin Pie) og æbletærte er blandt favoritterne.

Græskartærte til thanksgiving

›› Vil du lave din egen græskartærte? Så finder du en god opskrift her

Begår du alligevel begynderfejlen og får spist for meget, så er det tilladt at spise dessert til morgenmad dagen efter.

5. Husk at sig tak (også til kokken)

Thanksgiving er taknemmelighedens højtid. Husk derfor at give udtryk for, hvad du er særligt taknemmelig for, og del det med dine kære.

Værtssøskende

6. Sæt pris på rester dagen efter

Det er nærmest en selvfølge, at der er en masse rester tilbage. Traditionen tro bør man lave sig en kalkunsandwich. Det kan kun anbefales!

Hygge i køkkenet

7. Forbered dig på mæthed (og måske lidt træthed)

Thanksgiving er en vigtig højtid, og du er nu ved at være klar. Men der er lige en sidste ting, vi vil advare dig om. Den store mængde mad kan godt give en følelse af mæthed. Derudover indeholder kalkun eftersigende aminosyren tryptofan, der kan virke søvndyssende. Selvom vi ikke ligefrem er videnskabsfolk, så er det altså ganske almindeligt at få lyst til en eftermiddagslur.

Glædelig Thanksgiving fra DIS!


Kunne du tænke dig at komme tæt på amerikansk kultur?

…og måske være så heldig, at få serveret et solidt, amerikansk måltid mad?

Hvert semester modtager DIS i København cirka 1.200 studerende fra nordamerikanske universiteter. De næste kommer i januar, og i den forbindelse søger vi familier samt unge mellem 18-27 år, som har lyst til at have en studerende boende hos sig i 4 måneder. Har du ikke et ledigt værelse, er der også mulighed for at blive besøgsfamilie.

›› Læs mere om, hvordan du kan dele din hverdag med en ung amerikaner på DIS-kbh.dk

Psst.. Der er tilmeldingsfrist lige om lidt, så skynd dig! 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.