I mere end 60 år har DIS taget imod studerende fra amerikanske universiteter, og i alt har over 65.000 læst hos os enten i København eller Stockholm. Mange af disse tidligere studerende, alumner, holder fast i forbindelsen til Skandinavien og vender måske tilbage for at besøge deres gamle værts- eller besøgsfamilie.

Velkommen til DIS Alumni Community
DIS vil gerne støtte op om dette, og vi har derfor stiftet et Alumni Community for tidligere studerende, værts- og besøgsfamilier samt DIS-ansatte. Det er målet, at disse forskellige hjørnesten af DIS kan bygge broer og fastholde kontakten mellem USA, Danmark og Sverige – og vi håber, at mange af jer har lyst til at være med.
Alumneforeninger har længe været almindelige i USA, og det har på mange universiteter været kutymen, at man automatisk optages i disse, når man har færdiggjort sin uddannelse. Det tiltag ønsker vi også at gøre til en fast del af DIS.


TH: Mark blev DIS-alumne helt tilbage i 1968. Han var igen på besøg i København for nyligt.
Del dine historier
Har du stadig kontakt til en studerende, som du har været værts- eller besøgsfamilie for? Så send os endelig en mail – vi vil så gerne høre jeres historier! Du må også meget gerne dele nyheden om DIS Alumni Community med dine kontakter.
Send os en mail på alumni@disabroad.org.

Aktiviteter for alumner
DIS Alumni Community vil tilbyde medlemmerne forskellige måder at engagere sig på. Du kan for eksempel deltage i virtuelle DIS Talks, hvor undervisere vil holde oplæg om spændende emner. Alumner i USA får også mulighed for at tage på ReDIScovery Tours til Stockholm og København.

>> Læs mere om DIS Alumni Community (på engelsk)
>> Sierra besøgte København og sin værtsfamilie 11 år senere